Frederiksberg Fertilitet

Om os

Marie Krabbe-Sørensen


Jeg er speciallæge i gynækologi og obstetrik.


Jeg har vidst lige siden min hoveduddannelse i gynækologi og obstetrik, at jeg ville være fertilitetslæge. Jeg har både arbejdet i det offentlige og i det private regi – og jeg har håndplukket det bedste fra de to verdener, som jeg kan bruge i behandlingen af hver enkel patient.

Jeg elsker mit arbejde – og jeg synes selv, at jeg har verdens bedste job. Jeg brænder for mine patienter – de skal have en god oplevelse uanset hvad. Mit mål er, at hver eneste patient skal opleve at blive set og hørt med nærvær, varme og samtidig modtage en behandling af højeste faglige standard.


Jeg sørger for løbende at holde mig ajour med den nyeste viden indenfor vores fag.

Gitte Juul Almind


Jeg er speciallæge i gynækologi og obstetrik.


Fertilitetsbehandlingen har altid haft en helt særlig plads i mit hjerte, og jeg har arbejdet sideløbende med dette samtidig med, at jeg gennemførte min speciallægeuddannelse.


Yderligere har jeg lavet en PHD i genetik med fokus på vejledning før og under graviditet. Jeg har siddet i både nationale og internationale grupper og har deltaget i adskillige konferencer som deltager, foredragsholder samt undervist jordemoderstuderende, læger og master studerende ved Universitetet i Barcelona.


I 2023 overtog jeg en gynækologisk speciallægeklinik ’Kvindelaegen.dk’, hvor jeg ser patienter via sygesikringen for på den måde at kombinere udredning med behandling.


Jeg ønsker at give mine patienter en god oplevelse baseret på mit empatiske væsen og min brede faglige kompetence.

Louise Bülow Greisen


Jeg er uddannet bianalytiker og har arbejdet inden for fertilitetsområdet siden 2002.


Gennem min karriere har jeg haft erfaring fra både offentlige og flere private fertilitetsklinikker på Sjælland, hvilket har givet mig en omfattende og alsidig viden om fertilitetsbehandling.


Jeg har også opbygget et stort netværk i branchen, der er en stor fordel i mit arbejde på klinikken.


Hos Frederiksberg Fertilitet er jeg laboratorieleder, og jeg har ansvaret for at vi har det bedste udstyr i laboratoriet samt at alle laboratorieprocesser udføres sikkert og af højeste kvalitet.

Habiba Ali


Jeg er uddannet biokemiker fra Brunel University, London og blev ESHRE-certificeret embryolog i 2015.


Med over 15 års erfaring som embryolog har jeg opnået specialiseret viden om fetilitetsbehandlinger gennem mit arbejde på både offentlige og private fertilitetsklinikker. Jeg har desuden erfaring med udvikling og implementering af fertilitetssoftware og har en særlig interesse for oocyt-vitrifikation.


Hos Frederiksberg Fertilitet arbejder jeg i laboratoriet som senior embryolog og kvalitetsansvarlig. Til hverdag elsker jeg at hjælpe vores patienter ved at sørge for, at de får den bedste behandling i klinikken og det gør deres æg/sæd også i laboratoriet.


Jeg er IT & Marketing ansvarlig i klinikken.


Derudover sidder jeg i bestyrelsen for Dansk Fertilitetsselskab (DFS).

Historien om vores logo


Vi ønskede os at bruge det befrugtede æg som et bærende element i logoet. I vores gang hænger de smukkeste lamper med bløde former, der kan lede tankerne hen på en gravid mave. Derfor er lampeskærmens form brugt som fortolkning af det vi håber, der sker med det befrugtede æg.

På denne måde knyttes husets rammer sammen med vores virke som fertilitetsklinik.

.

Vi er klar til at hjælpe!